NAVNET MAGNIPARTNERS
Navnet Magni betyder styrke.
Den umådeligt stærke Magni er kendt fra den nordiske mytologi, hvor han er søn af Thor og Jernsaxa. Da Magni er tre dage gammel, redder han sin far, Thor, fra at blive kvalt under jætten Hrungners støvle. Som belønning modtager han hesten Guldfaxe.
Magni overlever Ragnarok. Derefter overtager han faderens hammer Mjølner og bliver dermed en del af den nye gudeslægt.
MagniPartners' logo er runen Jara.
Jara er knyttet til såning, vækst og høst – og til årstidernes skiften. Dermed står den for opnåelse af fastsatte mål, for succesfuld færdiggørelse af en arbejdsopgave og for håb og forventning til fremtiden.